Test dig selv: Hvilket konfirmandord passer til dig?

Du skal nu vælge det konfirmandord, der skal læses op i kirken til din konfirmation. Det vigtigt, at du får valgt et, der passer til dig.
Testen består af 10 spørgsmål. Til hvert spørgsmål er der 4 svarmuligheder.
Til sidst vil du finde de konfirmandord der måske passer bedst til dig.

 

1. Din lærer kommer til dig og siger, at du er så godt med i faget. Derfor vil han gerne have, at du hjælper en af de andre i klassen, der er kommet bagefter. Du er den eneste, der får sådan en opgave. Hvordan reagerer du på det?
2. Din mor har influenza og er gået i seng. Du ved, at opvaskeren skal fyldes, og der skal laves mad. Hvad gør du?
3. Du går til en holdsport, som du tager virkelig seriøst. Det er vigtigt for dig, at du og dit hold gør det godt, yder jeres bedste og vinder jeres kampe. Der er en på holdet, som går rigtig meget op i det, men som virkelig ikke er ret god. Det har konsekvenser for hele holdet, at han/hun er med. Hvad gør du?
4. Du og din bedste ven/veninde kommer op og skændes, og I får sagt nogle rigtig grimme ting til hinanden. Da du kommer hjem, har du helt ondt i maven. Hvad gør du?
5. Du får Guds magt til at gøre noget godt for hele verden. Hvad vil du helst kunne gøre?
6. Din vens/venindes forældre drikker for meget. Han/hun vil ikke have, at du siger det til nogen. Hvad gør du?
7. En fra din klasse bliver mobbet virkelig meget. Hvad gør du?
8. Det er din fødselsdag. Du har ønsket dig mange gode ting. Forventningsfuld pakker du gaven op fra dine bedsteforældre. Bedstemor har været i gang med at strikke. Et matchende sæt med trøje, hue og halstørklæde. Bedstemor ser forventningsfuldt på dig med glædesstrålende øjne. Hvad gør du?
9. Nogle af dine bedste venner er begyndt at ryge og vil gerne have dig til at gøre det også. Hvad gør du?
10. Hvilken af de følgende udsagn passer bedst på dig?

På baggrund af dine svar vil et konfirmandord om kærlighed passe godt til dig.

  • Som jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden. Joh 13,34
  • Du skal elske næsten som dig selv. Gal. 5, 14
  • Jesus sagde: Et nyt bud giver jeg jer; I skal elske hinanden! Joh. 13.34
  • Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden. 1. Kor. 13.13
  • Størst af dem er kærligheden. 1. Kor. 13.13
  • Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Matt 7,12
  • Hvor din skat er, dér vil også dit hjerte være. Matt. 6,21
  • Frem for alt, vogt dit hjerte, for derfra udgår livet. Ord. bog. 4.23
  • Gud er kærlighed, og den, der bliver i kærligheden, bliver i Gud .1 Joh 4,16
  • Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, den praler ikke, bilder sig ikke noget ind. 1 Kor. 13,4
  • Kærligheden tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt. 1. Kor. 13.7
  • Og om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet. 1. Kor.13.2
  • Større kærlighed har ingen, end den at sætte livet til for sine venner. Joh.15,13
  • Han vil give sine engle befaling om at beskytte dig på alle dine veje. Sl. 91,11
  • Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig. Matt. 25,40
  • Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort. Joh 6,37
  • Den, der ikke elsker, kender ikke Gud, for Gud er kærlighed. 1 .Joh. 4,8
  • For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre. Rom. 8,38
  • For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. Joh 3,16
  • Menneskesønnen er ikke kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange. Matt 20:28
  • Se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Matt 28:20

Kærlighed er det vigtigste i livet; det er vigtigt, man har mennesker i sit liv, der elsker en, og som man selv elsker.
Men selvom kærlighed er vigtig, kan kærligheden også være svær. Det gør ondt, hvis ens kærlighed ikke bliver gengældt, eller hvis man bliver svigtet af en, man elsker.
Jesus vidste, hvor vigtig kærligheden er. Faktisk sagde han både, at ”størst af alt er kærligheden,” og at den vigtigste forudsætning for, at vi mennesker kan leve med hinanden er, at ”du skal elske din næste som dig selv”.
Men Jesus talte ikke kun om kærlighed, han viste også den største kærlighed til mennesker, han mødte på sin vej. Uanset hvor fattige, syge og beskidte de var. Faktisk elskede han os mennesker så højt, at han gav sit liv for os. Så langt behøver vi ikke at gå for kærligheden. Men at kærligheden er vigtig at gå langt for, ved du, siden du har svaret som du har.

På baggrund af dine svar vil et konfirmandord om tilgivelse passe godt til dig.

  • Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden. Som Herren tilgav jer, skal I også gøre. Kol. 3,13
  • Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden. Kol. 3,13
  • Som Herren tilgav jer, skal I også gøre. Kol. 3,13
  • Tilgiv, så skal I få tilgivelse. Luk. 6,37
  • Tilgiver I mennesker deres overtrædelser, vil jeres himmelske fader også tilgive jer. Matt. 6.14
  • Forlad os vores skyld, som også vi forlader vores skyldnere. Matt. 6.12
  • Du, Herre, er god og tilgiver gerne. Ps. 86.6
  • Hos dig er der tilgivelse. Ps. 130.4
  • Jesus sagde: »Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.« Luk. 23.34
  • Lykkelige de hvis overtrædelser er tilgivet. Rom. 4.7
  • Vær gode mod hinanden, vær barmhjertige og tilgiv hinanden, ligesom Gud har tilgivet jer i Kristus. Ef. 4.31


Det er umuligt at leve et menneskeliv uden at komme til at sige eller gøre noget, der gør andre kede af det.
Derfor er det vigtigt, at man kan finde ud af at sige undskyld og at tilgive hinanden, for ellers kan vi ikke leve sammen uden at være uvenner, hade hinanden eller slås. Det er ikke altid nemt, hverken at skulle sige undskylde eller at kunne tilgive. Men det er vigtigt at huske, at vi også selv kan gøre noget forkert og have brug for tilgivelse - så hvis vi gerne selv vil tilgives, må vi også prøve at tilgive andre. Men det kan være helt umuligt, og der er ingen, der kan kræve af en, at man skal tilgive, og man kan heller ikke forlange det af sig selv.
Men hvor vi ikke kan tilgive, kan Gud. Det løfte får vi i dåben. Det kan måske virke uretfærdigt, at Gud også tilgiver dem, der har gjort noget meget forkert. Men hvis det en dag er os selv, der har brug for tilgivelse, kan det have stor betydning for ens videre liv, at der er et sted, hvor kærligheden til os er større, end det forkerte vi har gjort.
Tilgivelse er vigtigt, det ved du, fordi du har svaret, som du har.

På baggrund af dine svar vil det passe godt til dig med et konfirmandord om håb og om det, vi kan håbe på.

  • Håbet har vi som et sjælens anker, der ligger både sikkert og fast. Heb. 6,19
  • Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Her-ren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb. Jer 29,11
  • De, der håber på Herren, får nye kræfter. Es. 40,31
  • Vær glade i håbet Rom. 12,12
  • Lovet være Gud, vor Herres Jesu Kristi fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde. 1Pet. 1,3
  • For Gud har selv sagt: »Jeg lader dig ikke i stikken og svigter dig ikke. Hebr. 13,5
  • Jesus sagde: Jeg har lukket en dør op for dig, som ingen kan lukke i. Åb. 3,8
  • Dine ord er en lygte for min fod, et lys på min sti. Sl 119,105
  • Herren bevare din udgang og din indgang fra nu af og til evig tid. Sl 121,8
  • Alt er muligt for den, der tror. Mark. 9,23
  • Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i stikken og svigter dig ikke. 5.Mos. 31,6.
  • Jesus sagde: Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør. Joh 11,25-26
  • Jesus sagde: Den der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort. Joh. 6.37
  • Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. Matt 7,7
  • Se, jeg er med jer alle dage, indtil verdens ende. Matt. 28.20
  • Jeg lever, og I skal leve. Joh 14,19
  • Intet er umuligt for Gud. Luk 1,37
  • Han vil give sine engle befaling om at beskytte dig på alle dine veje (Sl. 91,11)


“Så længe der er håb, er der liv”, siges der, og det er nok ikke helt usandt. Det er vigtigt at have noget at håbe på og drømme om. Håb og drømme holder os i gang, motiverer os og kan fylde os med livsglæde. Det kan godt være svært, og man kan føle, det er et nederlag, når det ikke altid går, som vi håber. Så må vi finde noget nyt at håbe på og drømme om. Men det er også vigtigt at huske, at håb ikke må blive en undskyldning for ikke at gøre noget. Det er ikke nok bare at læne sig tilbage og håbe, at tingene går af sig selv, uden man behøver at hjælpe det på vej.
Jesus kom til verden som et håb og for at fortælle os, at uanset hvor mørkt og håbløst alt ser ud, så er der lys i mørket og håb forude. Han vidste, at håb og handling er forbundet. Så den måde, han gav mennesker håb på, var ved, at han forandrede deres liv og livssituation og gav dem nye muligheder og menneskeværd.
Da Jesus døde, troede hans venner, at alt håb døde med ham. Men da han overvandt døden og opstod påskemorgen, viste han, at der virkelig er grund til at håbe på, at livet vil vinde over døden, lyset over mørket og det gode over det onde.
Hvor vigtigt det er at have noget at håbe på, må du vide, siden du har svaret som du har.

På baggrund af dine svar vil et konfirmandord om godhed passe godt til dig.

  • Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var. 1.Mos. 1,31
  • Lad dig ikke overvide af det onde, men overvind det onde med det gode. Rom. 12.21
  • Så lad os da gøre godt mod alle, så længe det er tid. Gal. 6,10
  • Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Matt. 7.12
  • Stol på Herren, og gør det gode. Sl.37,3
  • Giv den, der beder dig; og vend ikke ryggen til den, der vil låne af dig. Matt. 5,42
  • Herren bevare dig mod alt ondt, han bevare dit liv. Sl. 121, 7
  • Jesus sagde: Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde sætter sit liv til for fårene. Joh 10,11
  • Gengæld ingen ondt med ondt; tænk på, hvad der er rigtigt over for alle mennesker. Rom 12,17
  • Hold fred med alle mennesker. Rom 12,18
  • I dit lys ser vi lyset. Ps.36,10
  • Lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke. Joh 1,5
  • I er verdens lys. Matt. 5,14
  • Hold fred med hinanden. Mark. 9,50
  • I er alle lysets børn og dagens børn. I tilhører ikke natten og heller ikke mørket. 1. Thess 5,5
  • Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb. Jer 29,11
  • Frygt ikke, tro kun! Mark 5,36
  • Dine ord er en lygte for min fod, et lys på min sti. Ps 119,105
  • Han vil give sine engle befaling om at beskytte dig på alle dine veje Ps. 91,11

Som mennesker er vi blevet givet en fri vilje og står tit overfor valget mellem godt og ondt, rigtig og forkert. Nogle gange kan det være svært at vide, hvad er er rigtigt og forkert at gøre, og hvilke konsekvenser vores valg har. Andre gange er vi ikke i tvivl. Men selvom vi ikke er i tvivl, vælger vi ikke altid det rigtige. Det handler den allerførste historie i Bibelen også om: Adam og Eva, der spiste af æblet, selvom de ikke måtte. Den historie fortæller noget vigtigt om det at være menneske. Den fortæller, at vi ikke altid vælger rigtigt, at vi må leve med konsekvensen af vores valg, og at selvom vi ikke kun gør godt, så betyder det ikke, at der ikke er noget godt i os. Jesus kom til verden for at fortælle os, at Gud ikke kræver af os, at vi er perfekte mennesker, og at vi heller ikke skal kræve det af os selv eller hinanden. Vi er gode nok, som vi er.
Da Jesus overvandt døden og opstod, viste han os også, at når livet vandt over døden, så vil det gode også vinde over det onde, og lyset over mørket.
At det gode vil sejre, og at vi kan hjælpe det på vej ved at behandle vores medmennesker og verden godt, er vigtigt for dig.

Luk

Test dig selv: Hvilket konfirmandord passer til dig?