Illegal skovhugger

”Hej Mads og Monopolet. Jeg hedder Sok Khar og er en cambodjansk mand på 35 år. Jeg bor i Prey Lang-skoven, sammen med min kone og mine 4 børn. Forleden dag kommer der en mand fra et stort firma hen til mig, og spørger mig, om jeg har lyst til at tjene nogle gode penge. Jeg tænker selvfølgelig med det samme JA! For det er svært at få det til at løbe rundt i vores lille familie. Vi har ikke råd til så meget, og jeg ville ønske jeg kunne tjene flere penge, så jeg har råd til at give min kone og børn mad, tøj og uddannelse. Manden ved, at jeg kender skoven godt, og han spørger mig derfor, om jeg vil tjene penge på at gå ind i skoven og finde edeltræer og fælde dem.
Hvis jeg siger ja til jobbet, vil jeg kunne sikre at min familie får mad på bordet og jeg ville måske endda kunne sende mine børn i skole, men jeg vil samtidig også være med til at udrydde skoven og udføre ulovlige handlinger ved at fælde træerne. Et nej ville betyde, at jeg beskytter skoven, men at jeg samtidig svigter min familie, og ikke har mulighed for at give mine børn en fremtid uden fattigdom. Hvad skal jeg gøre?”

Kristen i Cambodja

”Hej Mads og Monopolet. Jeg hedder Sin Min og er en cambodjansk pige på 16 år. Jeg bor i Phnom Penh med mine forældre og mine 5 søskende. Vi er buddhister og især min far går meget op i de buddhistiske traditioner.
For 3 år siden introducerede en af mine gode venner mig til kristendommen og jeg begyndte at komme i en kirke her i byen. Jeg kan rigtig godt lide at være i kirken og jeg elsker at høre om kristendommen og de fantastiske ting Jesus har gjort. Jeg kan mærke at Gud er sand og jeg vil derfor gerne være kristen og døbes i den kristne tro.  

Skoleelev

”Hej Mads og Monopolet. Jeg hedder Khunni Him og er en cambodjansk dreng på 14 år. Jeg bor i en provinsby og går i Khmer-skole (folkeskolen) i 9. klasse. Jeg er egentlig meget god i skolen, men jeg har svært ved at følge med, når vi har undervisning, fordi vi sidder 75 elever i hver klasse og læreren forklarer ikke tingene særlig godt. Om 2 uger er der eksamen, og jeg ved, jeg kommer til at dumpe. Mine forældre har tilbudt mig, at give mig penge til at købe mig til et svarark, så jeg kan bestå eksamen og få en god karakter. Det er vigtigt for dem, at jeg fremstår som en klog dreng, der får gode karakterer. Jeg har talt med flere af mine venner, og de fleste af dem køber sig også til at kunne bestå eksamen. Det er meget normalt her i Cambodja. Min samvittighed siger mig, at jeg ikke skal gøre det, og at jeg burde tage mig sammen og studere hårdere for at lære det. Men det kræver meget tid. Jeg har ikke råd til at dumpe og jeg vil ikke skille mig ud i forhold til mine venner. Hvad kan jeg stille op i denne situation?”       

Leder på børnehjem

”Hej Mads og Monopolet. Jeg hedder Sothida og er en cambodjansk kvinde på 42 år. Jeg bor alene med mine 5 børn i byen Kratié. Jeg er leder på et børnehjem her i byen, hvor 20 tidligere gadebørn bor. På børnehjemmet får de undervisning og livskvalitet og jeg ser dag for dag hvordan børnene smiler mere og folder sin personlighed ud. Jeg elsker mit arbejde og det har stor værdi for mig, at gøre det jeg gør. Jeg får en middel løn på mit arbejde, men det er ikke altid nok til at kunne forsørge mine 5 børn og det er kun de to ældste jeg har råd til at sende i skole.    
Hver måned får børnehjemmet tilsendt penge fra en hjælpeorganisation. Det er mit job at holde styr på pengene og sørge for de bliver brugt til børnehjemmets bedste.
I sidste måned, kom jeg dog til at tage en lille del af pengene til mig selv, fordi jeg ellers ikke havde penge nok derhjemme til at købe mad. Der var ikke nogen der opdagede, at pengene forsvandt. I denne måned har børnehjemmet igen fået en sum penge, og jeg står nu og er fristet til at lægge lidt til side til mig selv igen. Jeg ved det er forkert, men mine børn har brug for skolegang og jeg kan ikke holde ud at se dem gå i seng uden aftensmad.
Hvad skal jeg stille op?”            

PCLN aktivist

”Hej Mads og Monopolet. Jeg hedder Samnang San og jeg er aktivist fra PLCN. Jeg arbejder normalt med at tage på patruljer inde i skoven og prøve at stoppe ulovlig skovfældning. I sidste uge da jeg var på patrulje sammen med mine kollegaer mødte vi nogle skovhuggere som havde våben med. Da vi kom tæt på dem, tog de deres våben og skød efter os. En af mine kollegaer blev ramt. Jeg slap væk, men min kone siger at det var alt for tæt på. Hun vil have at jeg skal blive hjemme sammen med hende og vores 3 børn. Hun siger det er alt for farligt og hun vil ikke have at vores børn skal vokse op uden en far. Det vil jeg selvfølgeligt heller ikke, men jeg vil heller ikke stoppe med at kæmpe for vores skov. Den er vores hjem og vores liv. Jeg har brug for hjælp, for på den ene side vil jeg gerne bliv hjemme og passe på min familie, men på den anden side føler jeg, at jeg svigter mine venner og alle de andre folk der bor i Prey Lang hvis jeg stopper med mit aktivistarbejde. Hvad gør jeg?”